Gå til hovedindhold
Lokalt

Kvindes død i campingvogn skyldes åben ild

11-09-2018 KL. 12:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En brand i en campingvogn, som forleden kostede en 63-årig kvinde livet, skyldes efter alt at dømme brug af åben ild - muligvis nogle stearinlys i forteltet.

Det er den konklusion, Nordjyllands Politi er nået frem til i efterforskningen af branden, som fandt sted på en campingplads i Hvalpsund lørdag aften.

I forbindelse med undersøgelsen har politiet ikke fundet fejl på de elektriske installationer i campingvognen.

Kvinden, der var fra Viborg, var alene i vognen, da den kraftige brand opstod. Folk, der ilede til, havde ikke mulighed for at slukke ilden eller at få kvinden ud, lyder det fra Nordjyllands Politi tirsdag.

Den 63-årige og hendes ægtefælle havde været til fest i løbet af eftermiddagen. Han var på vej hjem, da branden opstod. Efterfølgende blev manden behandlet for chok, har politiet tidligere oplyst.

I efterforskningen har politiet talt med flere vidner, og konklusionen bygger også på oplysninger fra brandteknikere og en retslæge.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland