Gå til hovedindhold
Lokalt

Kvit smøgerne i arbejdstiden: Skive kan snart blive røgfri kommune

09-12-2018 KL. 09:23
Empty

Skive Kommune barsler med et forslag om at blive fuldstændig røgfri på alle kommunale arbejdspladser. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommune er på vej med et forslag til, hvornår og hvordan kommunen bliver 100 procent røgfri.

Røgfri kommune betyder, at det er slut med at ryge i arbejdstiden på samtlige kommunale arbejdspladser.

Politikerne i sundheds- og socialudvalget har netop sagt ja til, at sundhedsafdelingen i januar kommer med en dato, hvor kommunen skal være helt røgfri - og et udspil til, hvordan man når i mål med ambitionen i form af rygestop-hjælp og inddragelse af medarbejderne.

Formanden for sundheds- og socialudvalget, Niels Ole D. Nielsen (S), siger, at man som politiker bør gå foran med at tage beslutning om dette emne.

- Jeg mener, at det er vejen frem, at man sætter en dato til at finde ud af, hvornår man skal sige, at nu skal det ikke være tilladt mere i arbejdstiden, siger Niels Ole D. Nielsen.

Han ser gerne, at Skive bliver røgfri kommune inden for et til to år.

- Der er flere områder i kommunen, som allerede er røgfri, siger han med henvisning til kommunens største personalegruppe i pleje- og omsorgssektoren.

Trine Brøcker slår fast, at indførelse af en fuldstændig røgfri arbejdsdag i høj grad handler om at skåne vores børn fra røg.

- Der hvor vi mangler det fuldstændig er på børneområdet, siger hun.

Derfor er det især vigtigt, at skoler og daginstitutioner bliver røgfri, så børnene ikke oplever rollemodeller, der ryger.

Det vil for eksempel sige, at det vil være slut med, at et barn skal trøstes af en børnehavepædagog, der lugter af røg, fordi hun lige har været ud at ryge i en pause.

- Hvis vi på én eller anden måde kan sikre, at de, der er børn i dag, ikke kommer til at ryge, så er det kun godt, siger sundhedschefen.

- Vi vil ikke give tobakken videre til næste generation, lyder visionen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland