Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Kynisk anfører bomber Esbjerg ud af krisen

18-08-2019 KL. 18:45
Esbjerg kunne endelig juble i 3F Superligaen, da Lyngby blev slået 1-0 søndag.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

To scoringer i seks kampe i 3F Superligaen i denne sæson har været det fattige udbytte i Esbjergs dårlige sæsonstart.

Søndag rakte et enkelt mål dog til tre point, da Esbjerg på smalleste vis hjemme slog Lyngby 1-0 og hentede sæsonens første sejr.

Esbjerg-anfører Markus Halsti erkender da også, at der var stor kynisme bag de tre point, da Esbjerg atter havde svært ved at skabe chancer.

- Vi havde vel to store chancer i kampen, og vi scorede et mål.

- Det kan være, at det er fordi, at jeg har fået en svensk fodboldopdragelse, eller fordi jeg er forsvarsspiller, men jeg elsker at vinde 1-0, så har man knoklet ekstra hårdt for pointene.

- Jeg scorer en del mål til træning, og i den seneste sæson havde jeg fem-seks chancer, hvor jeg skulle have scoret, så det var fedt, at det endelig lykkedes, siger Markus Halsti.

Hans afgørende scoring faldt på et tørt sted, efter at Esbjerg senest fik en lussing på 0-4 mod AaB, og lettelsen over sejren var da også i fokus.

- Vi er ikke Barcelona, der vinder 5-0. Vi skal fighte først og fremmest, og så kommer spillet derefter, og så vinder vi med et enkelt mål eller to, siger anføreren.

De tre point lettede også presset for Esbjerg-træner John Lammers, og han fokuserede efter sejren på de tre point og ikke så meget på selve spillet.

- Det vigtigste lige nu er, at vi vandt. Spillerne gav alt, hvad de havde, så jeg er tilfreds.

Esbjerg-angriber Yuri Yakovenko fik et rødt kort i søndagens kamp.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland