Gå til hovedindhold
Ritzau Indland

Læge-helikoptere havde ti procent flere udrykninger i 2018

19-06-2019 KL. 08:30
Akutlægehelikopteren i Karup får patienter fra yderområderne hurtigere på hospital end ambulancer, lød det i en evaluering af helikopteren. Senere i år bliver en akuthelikopter stationeret i Skive. Arkivfoto: Morten Dueholm/Scanpix
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De flyvende læger i landets tre lægehelikoptere havde travlt sidste år.

Hele 3989 missioner blev det til. Det svarer til, at hver helikopter fløj tre til fire missioner i døgnet.

Det er en stigning på knap ti procent i forhold til 2017, fremgår det af årsrapporten for den landsdækkende helikopterordning.

Der var flest flyvninger til det vestlige og sydlige Jylland samt den sydlige og vestlige del af Sjælland.

Derudover er der en del flyvninger til øerne Ærø, Bornholm, Samsø og Læsø.

- Helikopterne bidrager til, at folk i tyndt befolkede egne også får hurtig og kompetent hjælp, siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), i en pressemeddelelse.

Det er især patienter med hjerte-kar-sygdomme, som helikopterne flyver med.

Det gælder for 44 procent af patienterne.

20 procent af patienterne havde neurologiske sygdomme, og 18 procent af patienterne var tilskadekomne med traumer, eksempelvis fra en færdselsulykke.

Alt tyder på, at patienterne er godt tilfredse med den lægebehandling, de får om bord på helikopterne.

I en tilfredshedsundersøgelse blandt 510 patienter svarer 93 procent således "meget godt", mens 7 procent svarer "godt".

Lægehelikopterne drives af regionerne, og alle helikoptere kan operere på tværs af landet.

De tre helikoptere har baser i Skive, Billund og Ringsted. Budgettet var sidste år 135 millioner kroner.

Med finanslovaftalen for 2018 blev det besluttet at udvide ordningen med en fjerde helikopter fra januar 2019.

Den fjerde helikopter har indtil videre base i Aalborg Lufthavn, indtil en base ved Saltum i Jammerbugt Kommune er klar i 2020.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland