Gå til hovedindhold
112

Lager beslaglagt i midtbyen: 38-årig skibonit sigtet for hash-salg

13-02-2020 KL. 10:42
Empty

Foto: Carl Redhead/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Onsdag sigtede politiet en 38-årig mand fra Skive.

Han blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg. Det drejer sig om i alt 400 gram hash.

- Han erkender, lyder det fra politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

For at forstå sagen skal vi tilbage til 6. november sidste år.

Ved formiddagstid den 6. november fandt en patrulje de 400 gram hash i et kælderrum tilhørende en bolig i Grønnegade i Skive.

- Betjentene fandt 400 gram hash bag nogle bøger i kælderrummet, sagde politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive dagen efter fundet.

Det fundne hash var fordelt i plader med 100 gram i hver.

Efter fundet har politiet ledt efter ejeren, og onsdag i denne uge kunne de altså sigte den 38-årige skibonit.

Det er dog ikke første gang, politiet har haft kontakt med den 38-årige.

Så sent som tirsdag eftermiddag sigtede de samme mand for at være i besiddelse af 4,02 gram brun heroin på sin adresse i Grønnegade.

Det er dog ikke det eneste narko-relaterede arbejde, politiet udførte onsdag.

I tiden omkring klokken 19.42 sigtede politiet to mænd for at være i besiddelse af hash.

Den første person drejede sig om en 31-årig mand fra Skive, som betjentene mødte i Nørregade.

- Han kom gående fra Thomsensgade - og han havde to gram hash på sig, siger Lars Mikkelsen.

Også en 35-årig mand fra Stoholm havde to gram hash på sig, da betjentene mødte ham ved Gartnerjorden.

Han kom også gående fra Thomsensgade.

De erkendte begge to.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland