Gå til hovedindhold
Lokalt

Landmand valgte Sissel fra i tv-program: »Jeg kunne ikke se mig selv sammen med Morten«

20-05-2019 KL. 21:27
Empty

Sissel Møller er vant til at bruge meget tid i Spanien, så hun så det ikke som en udfordring, at Morten Larsen bor i Portugal. Foto: Jeppe Melchiorsen/TV 2

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nu er det slut med at se 24-årige Sissel Møller i Landmand søger kærlighed - jorden rundt, som kører på TV2 hver tirsdag aften.

Hun havde ellers indlogeret sig på 29-årige Morten Larsens olivenplantage sammen med en anden ung kvinde.

I afsnit i sidste uge skulle Morten Larsen vælge, hvilken af de to kvinder han ville invitere med på en romantisk weekend.

Valget faldt på Carina.

- Jeg blev faktisk helt lettet, for jeg kunne ikke se mig selv sammen med Morten. Ikke at der på nogen måder er noget galt med ham, men jeg havde bare ikke de følelser for ham, fortæller Sissel Møller, der oprindeligt kommer fra Skive.

Op til valget havde hun og Morten nogle gode snakke.

- Vi talte blandt andet om børn, hvor han gav udtryk for, at han nok er lidt længere i den proces, end jeg er, siger Sissel Møller.

- Jeg ville ikke ødelægge noget for Morten og Carina, så jeg sagde til Morten inden hans valg, at han skulle overveje at vælge Carina, tilføjer hun.

Selv om den 24-årige kvinde ikke fandt kærligheden i Portugal, tænker hun tilbage på en god oplevelse.

- Det var fedt at være af sted. Jeg taler også stadig med dem begge, så man kan jo sige, at jeg fik nogle nye venner, fortæller hun.

Det betyder også, at Sissel Møller er tilbage i Aarhus igen. Siden hjemkomsten har Aarhus-pigen fået flere henvendelser fra mænd, der havde set hende på skærmen.

Mænd, der var klar på at invitere på date.

- Men jeg har altså ikke takket ja til nogen af dem, så jeg er stadig fri på markedet, griner Sissel Møller.

Hun afviser dog ikke, at hun vil tage imod et tilbud om en date. Heller ikke, at hun aldrig kommer frem på skærmen igen.

- Det kunne jeg godt finde på. Jeg havde det rigtig sjovt med at blive filmet til det her program, og jeg har det godt med at tale foran et kamera, siger Sissel Møller.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland