Gå til hovedindhold
Erhverv

Landsdækkende el-firma opkøber lokal virksomhed

10-01-2019 KL. 06:26
Empty

Foto: Gert Laursen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

EL:CON har pr. 7. januar 2019 overtaget aktiviteterne i el-installationsforretningen DES-Knudsen ApS, som har base i Skive.

Administrerende direktør Jesper Knudsen glæder sig over overtagelsen og siger:

- Med overtagelsen af DES-Knudsen ApS udbygger vi vores lokale forankring i Skive og i det øvrige midt- og vestjyske område, og vi vil dermed i højere grad kunne imødekomme såvel eksisterende som nye kunders behov for el-teknisk ekspertise.

Som et led i aftalen fortsætter Peter Hauberg, virksomhedens hidtidige ejer, som servicechef i EL:CONs lokale serviceafdeling i Skive. Sammen med de eksisterende medarbejdere i afdelingen vil han tage hånd om kundernes behov.

- Vi er glade for, at vi kan tilbyde de faste kunder hos DES-Knudsen ApS en fortsættelse af samarbejdet med Peter Hauberg, ligesom vi naturligvis ser frem til at kunne skabe yderligere grobund for udvikling af vores eksisterende forretning, siger regionsdirektør Tim Pindstofte.

Regionsdirektøren fortæller endvidere, at udvidelsen af de el-tekniske kompetencer har høj prioritet og er en del af EL:CONs strategi. Pindstofte siger:

- Vi ønsker at levere løsninger, der er innovative, fremtidssikrede og intelligente.

EL:CON A/S er en landsdækkende aktør på det el-tekniske marked med mere end 760 medarbejdere og hovedkontor i Aarhus. Virksomheden har specialiseret sig inden for en række felter, blandt andet elinstallation, bygningsautomatik og energioptimering samt løsninger til vedvarende energi, sikring og indeklima.

EL:CON er en del af NRGi koncernen, som er et forbrugerejet energiselskab - også med hovedsæde i Århus. Selskabet er et resultat af en fusion mellem flere kommunale elselskaber.

joan

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland