Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Landsholdsspiller skifter til franske håndboldmestre

21-01-2019 KL. 15:20
Louise Burgaard skifter til Metz efter denne sæson.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Håndboldspilleren Louise Burgaard skifter fra Herning-Ikast Håndbold til franske Metz fra den kommende sæson.

Det oplyser den midtjyske klub på sin hjemmeside.

Bagspilleren Burgaard har spillet for den danske klub, der tidligere var en del af FCM, i fire sæsoner, men fra sommer bliver det franske mesterhold hendes nye arbejdsgiver.

- Jeg er og har altid været glad for at være her i klubben, men jeg føler, at det er det rette tidspunkt for mig at prøve noget nyt med et udlandseventyr.

- Jeg har lagt meget vægt på, at det er en klub med en rigtig stærk kultur, og at der ikke er nogle spillere, der er større stjerner frem for andre, men at det er selve holdet, der er stjernen, siger Louise Burgaard om skiftet.

Den 26-årige højreback debuterede på A-landsholdet i 2011. Hun var med i bruttotruppen frem imod EM i december, men hun blev sorteret fra til den endelige trup.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland