Gå til hovedindhold
Debat

Ledere skal kunne motivere

17-01-2019 KL. 10:20
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Jeg hørte i tv, at dårlige ledere i det offentlige, der ikke kunne motivere, skulle kunne fyres.

Nu har den offentlige sektor gennem generationer udviklet en kultur, der baserer ledelse på regler, registreringer og kontrol, som netop er det modsatte af tillid og motivation. Tillid til, at de ansatte kan det, de er uddannet til, og derefter følgende få en fortjent anerkendelse.

Vi hører hele tiden at registrering tager mere og mere tid fra de ansatte. Jeg har spurgt flere ansatte om deres arbejdssituation, de fleste svarer: »Jeg gør det, jeg skal«. Havde det været en af mine ansatte der sagde dette, så ville jeg overveje at skifte ham ud, svaret jeg ville forvente er: »Jeg gør det jeg kan.«

Ældreområdet i Skive Kommune mener endda, at regler og kontrol nu er så udbygget, at der ikke behøver en leder på hvert plejehjem, da de åbenbart heller ikke mener, at de ansatte skal motiveres. Hvis noget skal fungere optimalt, så er det min erfaring, at ledelsen skal være meget synlig. Vi ser da også, at sygefraværet i ældreplejen er meget høj i forhold til privat ældrepleje.

Oven i det så kan kommunen ikke tiltrække det nødvendige antal faglærte medarbejdere, hvorfor de nu ansætter flygtninge. Det er ikke særlig motiverende for en uddannet SUSO-assistent at få at vide, at de kan erstattes af flygtninge med en kort uddannelse.

Vi så i tv, at en 92-årig mand, der er næsten blind, og har meget dårlig motorik, ikke opfylder gældende regler for at komme på plejehjem.

Enhver normalt tænkende person kan se, at det er uforsvarligt at overlade ham til at klare sig selv, bare fordi kommunens visitator ikke mener, han skal have otte hjemmehjælpsbesøg om dagen. Et i øvrigt tåbeligt mål for, hvornår man kan komme på plejehjem.

Otte daglige besøg er nok den grænse der gør, at det så er billigere at sende manden på plejehjem. Måske man skulle regne kørselstiden ind, så dem der bor i udkanten af kommunen, kun skal have seks-syv besøg, før det er rentabelt at sende dem på plejehjem. Det bør ikke være økonomien der bestemmer en persons behov for hjælp.

En oplevelse, jeg har haft, er, at en af mine venner, der har dårligt hjerte, ikke kunne få den hjemmehjælp, han havde behov for. Da han bor alene, gik jeg ind i sagen, og gjorde kommunen opmærksom på, at det ville ende galt, hvis han ikke fik hjælp.

Jeg bad kommunen kontakte lægen, da der var dokumentation for min vens problemer. Det fandt kommunen ikke var nødvendigt, kommunen havde jo sine egne regler.

Min efterfølgende klage til ankestyrelsen blev besvaret med et flersidet rapport, som handlede om regler og rutiner, som man vurderede, at kommunen havde fulgt, hvorfor der ikke var begået nogen fejl. Det var med andre ord uden betydning at reglerne og rutinerne førte til, at min ven i dag er stærkt invalideret, det blev højest beklaget. Her er det meget tydelig, at der mangler både ansvar og motivation. Og almindelig sund fornuft.

Det, som Sophie Løhde, i mine øjne, er i gang med, er en stærk tiltrængt kulturrevolution i den offentlige sektor. Det vil kunne give den offentlige sektor et mere menneskeligt ansigt og samtidig sparre det offentlige for mange penge.

Carl Eiler Carlsen,

Durupvej 33 B Glyngøre,

7870 Roslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland