Gå til hovedindhold
Kultur

Legendarisk britisk band kommer til Skive næste år

23-10-2019 KL. 10:58
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der er over et år til, men det ændrer ikke på, at Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive er ét af meget få steder i Danmark, hvor Level 42 fejrer 40-års jubilæum.

Det oplyser direktør Knud Bjerre, KCL.

Det ikoniske 80’er band kommer som led i den turné, der har fået overskriften »From Eternity To Here« til Skive lørdag den 21. november næste år.

Level 42 er kendt for store hits som »Something About You«, »Lessons in Love« og »Love Games«, men ikke mange danskere har oplevet dem live, og det bliver der nu mulighed for at ændre på, når Level 42 indtager Danmark næste efterår.

Level 42 startede karrieren i 1979, og de toppede første gang hitlisterne i 1981. De legendariske briter kan næste år fejre 40 året for deres første singleudgivelse, men det erfarne band, der netop har begejstret med »From Eternity To Here«-touren i hjemlandet, har ingen planer om at slå bremsen i lige foreløbig.

Level 42 har siden debuten udgivet blandt andet 14 studiealbum, syv livealbum, haft 18 singler i Top 40, solgt Wembley Arena ud 21 gange og har solgt mere end 30 millioner album på verdensplan.

- Anno 2019 blomstrer Level 42 stadig i fuldt flor med deres genkendelig synths, dansable melodier og Mark Kings ikoniske bas-føring, siger Knud Bjerre.

Sidst det populære band gæstede Danmark spillede de blandt andet en udsolgt koncert i DR Koncerthuset, og de gav en forrygende koncert på Skanderborg Festival for et par måneder siden.

- Der er derfor lagt op til en jubilæumsfest af de helt store, når Level 42 besøger Skive, slår Knud Bjerre fast.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland