Gå til hovedindhold
Erhverv

Lego-ejere skyder millioner i selskab med base i GreenLab Skive

19-06-2020 KL. 13:16
Empty

Quantafuels første fabrik ses her i GreenLab Skive. Lego-ejere ser et stort potentiale i forhold til både afkast og bæredygtighed i Quantafuel.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Selskabet KIRKBI A/S har valgt at investere 174 millioner kroner i det norske selskab Quantafuel, hvis ind til videre eneste fabrik ligger i GreenLab Skive i Kåstrup.

Beløbet svarer til 250 millioner norske kroner. KIRKBI ejes af familien Kirk Kristiansen, ejere af Lego.

Quantafuel omdanner affaldsplastic til olieprodukter, der for eksempel kan bruges som brændstof eller til produktion af ny plastic. Produktionen i GreenLab Skive skulle have været i gang for et år siden, men anlægget er blevet udviklet undervejs. Ketil Bøhn, administrerende direktør for Quantafuel, forventer produktionsstart i GreenLab Skive i løbet af få uger.

- Quantafuel er en interessant investering for KIRKBI. Udviklingen af genbrug af plastic har vist sig at være en stor udfordring. Quantafuel har imidlertid udviklet en innovativ og skalerbar måde at løse dette centrale problem, hvilket resulterer i et stærkt forretningspotentiale og samtidig sikrer høj miljømæssig værdi. Vi mener, at Quantafuels teknologi kan være en et vigtigt skridt i overgangen til en mere bæredygtig fremtid, siger Thomas Lau Schleicher, investeringschef hos KIRKBI.

Quantafuel i GreenLab Skive skal omdanne 20.000 ton plasticaffald til olie og lignende hvert år. Quanatfuel ér ved af afdække muligheder for at udvide produktionen i Danmark til det femdobbelte - herunder indgår mulig udvidelse af fabrikken i GreenLab Skive.

Sidste år investerede den internationale kemi-kæmpe BASF 150 millioner kroner i Quantafuel

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland