Gå til hovedindhold
Lokalt

Lego tog til Skive for at finde elever

17-11-2018 KL. 16:48
Empty

Claus Morten Larsen (til højre) og Henrik Blicher fra Logo ses her på Skive College lørdag, hvor besøgende på deres stand blandt andet kunne se en 3D-printer i aktion. De to fik kontakt med flere unge, som viste intersse for at få en uddannelse som værktøjsmager hos Lego og dermed også Skive College. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Lego deltog også, da Skive College lørdag inviterede til åbent hus og information om de mange uddannelser, skolen tilbyder på erhvervsskolen og gymnaiserne.

Lego samarbejder med Skive College om uddannelsen til værktøjsmager. Der er stor efterspørgsel efter værktøjsmagere, og det er muligt at få en god løn som værktøjsmager. Alligevel er der mangel på dem, og Lego har brug for mange.

- Det er lidt af en hemmelighed, at værktøjsmageruddannelsen faktisk er meget attraktiv, da den giver mange muligheder. Derfor er vi virkelig nødt til at reklamere for uddannelsen, siger Henrik Blicher fra Legos værktøjsmager-akademi, der lørdag sammen med kolleger var med i Skive for at fortælle om mulighederne som værktøjsmager i Lego.

For Lego er eksamenspapirer ikke det vigtigste.

- Vi vil gerne se lys i de unges øjne, når de hører om mulighederne for at uddanne sig til værktøjsmager. Det er ikke 10- og 12-taller, vi går efter. Vi går efter vilje og den rigtige indstilling, siger Claus Morten Larsen fra Lego, der også var med i Skive.

To andre virksomheder - Grundfos og autoværkstedet Brdr. Futtrup - sendte også folk til Skive Colleges erhvervsskole i dagens anledning.

Også på Skive Colleges gymnasier var der åbent hus. Her melder man også om et fint fremmøde.

- Vi havde vores første fælles åbne hus i januar i år, mens vi stadig var på to adresser. Lørdag havde vi vores første på vores fælles adresse, og der kom der flere unge og forældre end sidst, fortæller Hanne Greisen, rektor for Skive Colleges gymnasier.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland