Gå til hovedindhold
Erhverv

Licitation: Kæmpe forskelle i indkomne bud på udskiftning af rådhus-facade

09-07-2020 KL. 11:46
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommunes udbud af reparationen af facader på rådhuset i Skive gav meget forskellige priser.

Billigste tilbud kom fra TBS i Skive, der kan gennemføre arbejdet for fem millioner kroner. Ginnerup A/S’s tilbud lyder på 6,3 millioner kroner, Gjerulf & Larsens på 7,9 millioner og Kaj Ove Madsen A/S’s på 8,1 millioner kroner.

Det er altså et spring på godt tre millioner kroner mellem det biligste og det dyreste tilbud, svarende til en prisforskel på 60 procent fra vinderbuddet til det dyreste.

Arkitekt Justus Clemmensen, Skive Kommune, vurderer, at det kan være svært at give tilbud på et arbejde som reparation af facaderne på Skive Rådhus, da arbejdet indeholder en del usikkerhed.

- Det er et rigtig vanskeligt projekt at regne på, da der kan være flere løsningsmuligheder i selve byggeprocessen - afhængig at udstyr og metode. Desuden er der pæn gang i byggeriet i øjeblikket. Tilgangen til de forskellige firmaers til stadighed skiftende ordreomfang kan også have en vis indflydelse på de priser, der afgives, vurderer Justus Clemmensen.

Martin Finderup, direktør for Kaj Ove Madsen A/S, er enig med Justus Clemmensen i, at sådan en renoveringsopgave er meget vanskelig at prissætte.

- Jeg håber, det er os, der har vurderet forkert denne gang, ellers kan det blive en sur opgave for vinderen af licitationen, siger Martin Finderup.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland