Gå til hovedindhold
Debat

Limfjordens Hus

11-09-2018 KL. 11:08
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nu forstår jeg slet ikke, at forpagteren af Limfjordens Hus Daniel Justesen vil drage sig selv ind i de betragtninger, der er kommet og kommer vedr. den kontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen af Limfjordens Hus og Skive Kommune, den kontrakt der ikke bliver overholdt.

For selvfølgelig har bestyrelsen, over for Daniel, ikke beskrevet konsekvensen af denne kontrakt. Og hvis de har, så har du skrevet under, velvidende at du ikke kunne overholde den. Du ville jo med det samme have sagt til bestyrelsen, den kontrakt kan jeg ikke overholde.

Men nu er du kommet med beskyldninger mod min person igennem et læserbrev, hvor jeg så til gengæld har bedt dig om nogle berigtigelser. Jeg har endnu ikke set dem i avisen. Men jeg har til gengæld en yderligere kommentar vedr. Limfjordens Hus. De 930.000 kroner, som Skive Kommune lånte Limfjordens Hus, tilbagebetaling over 15 år, det viser sig nu, ud over at det er et rentefrit lån, at det til dels også bliver afdragsfrit. Min vurdering er, at max 40 procent vil komme tilbage til Skive Kommune i form af de aftalte ydelser.

Hvordan har en bestyrelse, en kommunalbestyrelse og en forpagter det med dette? Konkurrenceforvridende så det gør ondt. Det er jo let at konkurrere med tilsvarende forretninger, når kommunale lån ikke bliver betalt tilbage.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på oplysninger, der er tilkommet mig de sidste dage. En dame har tilsyneladende fået nok af personer, der ikke sætter sig ind i problematikken omkring den omtalte kontrakt.

Hun har sendt mig facebook-oplysninger omkring byrådsmedlem fra Venstre Goska Rasmussen, som jeg burde læse, da hun mener, at det er usmageligt, det der bliver skrevet af uvidende personer. Det har jeg gjort. Hvorfor kun bringe den ene parts læserbrev? Som Goska Rasmussen gør? Hun burde om nogen have sat sig ind i tingene omkring den kontrakt.

Enkelte skriver f.eks. »Daniel du gør det godt. Vi støtter dig«. Igen personer, der ikke kender til alvoren i, at kommunen ikke får det, som de burde. Enkelte flere vil jeg gerne nævne fra facebook-opslaget, tidligere kommunalpolitiker, Venstre-kvinden Ellen Holmgaard, Glyngøre. Hun kalder det pinlig læsning. Ellen Holmgaard, vil du fortælle mig, hvad der er skrevet, som er pinlig læsning for dig? Er det måske det, at Venstre-folkene forsætter med at dække over hinanden?

Ja, så var der jo også lige en anden Venstre-kvinde Else Marie Larsen, der syntes godt om. Godt om hvad? At Goska Rasmussen skriver, at jeg kommer med usande oplysninger? Ligesom Daniel har gjort?

Nu er I ved at være nogle stykker, der må forklare mig og andre, hvordan Skive Kommune får opfyldt det, der står i kontrakten til punkt og prikke.

Erik Mortensen,

Kybehuse 153, Vile.

7870 Roslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland