Gå til hovedindhold
Kultur

Linie 3 i KCL: Hylemorsomt juleshow

14-12-2019 KL. 11:44
Empty

Linie 3’s juleshow er både virkelig sjovt og meget smukt. Lokalt fødte Preben Kristensen kan sammen med Anders Bircow og Thomas Eje stadig få os til at grine. Også live. Trine Gadeberg supplerer de godt 20 år ældre kendisser flot.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En halv time før showstart er der kun ganske få ledige pladser tilbage i Koncertsalen i Kulturcenter Limfjord.

Så mange har ønsket at opleve årets juleshow med nostalgiske Linie 3 tilsat den noget yngre Trine Gadeberg.

Knap er showet i gang, før den kvindelige del af aftenens juleshow får latteren til at fylde den tætpakkede koncertsal. Så ivrigt, at niveauet nærmer sig speedsnakker, fortæller sanger- og skuespiller Trine Gadeberg om, hvor kæmpe, kæmpe, KÆMPE stort det er for hende at stå på scenen sammen med de noget ældre herrer fra Linie 3.

- Altså, I er jo legender!

Hun husker d’herrer fra barndommens TV-shows:

- Selvfølgelig i sort/hvidt!

Og med en teknologisk opremsning får hun også lige sat alder og udvikling i perspektiv.

... og på VHS og DVD og nu også live. Uh, altså, jeg kan slet ikke ...! Og jeg kan citere så mange af jeres store hits gennem tiden, og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste. Jeg tror, at hele Danmark, altså, i hvert fald dem, der sidder her i Skive i aften, også kan citere mange af jeres hits, måske også netop fordi, de har været genudsendt lørdag efter lørdag efter lørdag, dinger, linger, linger, ling!

Publikum knækker af latter. Trine Gadeberg, tihi’er, fniser og fortsætter ufortrødent:

- Hvad med den her »Glade sange, der gør folk sjove!«, eller »Din store liderlige fodermester!«. Den her, den kan I helt sikkert, den er min favorit: »Den store finska komponisten, Sibelius«, »Pyyyramiderne«, og ...

Redaktionens udsendte kan kun give anmelderne ret: Linie 3’s juleshow er det sjoveste juleshow. Især for os, som husker Linie 3 tilbage i 80’erne, da de slog igennem og skabte det ene hylemorsomme show efter det andet. Selvfølgelig er Koncertsalen tæt pakket af publikum på sådan en aften.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland