Gå til hovedindhold
112

Lokal betjent: »Det sker jævnligt, at der bliver ringet efter vennerne«

09-02-2019 KL. 12:26
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Episoden mandag aften i Skive, hvor en patrulje ifølge politiassistent Peter Hahn løste en opgave på intelligent vis ved at udvise »rettidig omhu«, var ikke en »engangsforeteelse«. Det er i hvert fald den klare holdning hos Peter Hahn.

- Det er velkendt, at venner bliver tilkaldt i forbindelse med politiforretning her i Skive Kommune. Det er i hvert fald sket flere gange tidligere, og det er heller ikke første gang, at politiet vælger at løse opgaven på en anden måde end ved at optrappe den, siger Peter Hahn, Roslev, der også er byrådsmedlem (V).

Han mener derfor også, at noget lignende vil kunne ske igen, hvis ikke der kommer flere betjente på gaden.

- For mig handler det her ikke om at bruge magtmidler, men om at være flere kollegaer. Havde der været flere betjente på opgaven mandag aften, havde det sikkert også været en anden sag at håndtere. Jeg er i hvert fald af den overbevisning, at det havde gjort en forskel, siger Peter Hahn.

- Hvis vi skal blive bedre som politi, skal vi være flere, lyder det.

Politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive vil ikke kommentere Peter Hahns udsagn.

- Jeg vil ikke sige mere om det her lige nu, siger Lars Mikkelsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland