Gå til hovedindhold
Lokalt

Lokal brugs har vokseværk: Åbner brugs i Vesthimmerland

13-03-2019 KL. 14:31
Empty

Brugsuddeler i Balling Mikkel Janum har sendt sin souschef, Daniel Hovgaard Nielsen (t.h.) til Gedsted for at drive forretning i det vesthimmerlandske. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Balling & Omegns Brugsforening har købt Dagli’Brugsen i Gedsted i Vesthimmerland.

- Det er for at udvikle os som brugsforening - og fordi vi kan se en forretningsmulighed i Gedsted, siger brugsuddeler i Balling Mikkel Janum.

Dagli’Brugsen i Gedsted gik konkurs i februar, men i dag, onsdag, er den genåbnet med Dagli’Brugsen i Balling som ny ejer.

Mikkel Janum siger, at Gedsted har cirka 900 indbyggere og er dermed på størrelse med byer som Rødding og Durup.

Og man kan godt drive en forretning i en by af den størrelse, hvis man kan få borgerne til at handle lokalt, pointerer Mikkel Janum. Han tror på, at Balling har opskriften.

- Vi vil godt vokse for at ruste os til at blive mere robuste, fastslår Mikkel Janum.

Han forventer at skulle køre til Gedsted en gang om ugen eller måske hver 14. dag for at sparre med filialuddeleren.

- Min souschef har jeg ansat deroppe til at blive filialuddeler, fortæller brugsuddeleren i Balling.

Den nye filialuddeler hedder dermed Daniel Hovgaard Nielsen. Han er for nylig flyttet til Klejtrup og bor således fornuftigt i forhold til at passe en brugs i Gedsted.

Med overtagelsen i Gedsted har Balling & Omegns Brugsforening nu fire forretninger, nemlig i Balling, Oddense, Gedsted - og på Skive Festival.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland