Gå til hovedindhold
Erhverv

Lokal butiks-indehaver glæder sig over kædens overlevelse: »Det er lykkeligt«

16-05-2020 KL. 11:40
Empty

Indehaver Arne Gundersen af Tøjeksperten i Skive er glad for, at kreditorer og finansieringskilder bakker op om det videre arbejde med en rekonstruktion af PWT. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Coronakrisen har været hård for flere af de lokale butikker i Skive.

Det gælder også Tøjeksperten i Adelgade, som ejes af PWT Group.

PWT Group er en modekoncern, som ejer tøjkæder som Wagner og Tøjeksperten - og i midten af april kom det frem, at koncernen havde valgt at søge om rekonstruktion på grund af corona.

Også kendt som betalingsstandsning.

Med andre ord formåede covid-19 at få PWT Group helt i knæ.

Efter et møde i skifteretten i Aalborg fredag, står det klar, at både kreditorer og finansieringskilder bakker op om det videre arbejde med rekonstruktionen af PWT Group.

Rekonstruktion giver blandt andet mulighed for at få en procentvis nedsættelse af gælden eller en betalingsudsættelse.

- Det er lykkeligt, at vi har vores leverandører bag os, og vi ser meget frem til det videre samarbejde, siger Arne Gundersen som indehaver af Tøjeksperten i Skive.

PWT Group skriver i en pressemeddelelse, at planen er at fortsætte arbejdet under rekonstruktionen. Det betyder blandt andet, at de fysiske butikker fortsætter i det omfang det kan lade sig gøre af hensyn til covid-19.

Dermed er nervøsiteten afløst af en forløsende glæde hos Arne Gundersen.

- Det er jo noget, vi har håbet på hele tiden, så det er dejligt at gå på weekend med, siger indehaveren.

Den lokale butiksindehaver forventer heller ingen lokale forandringer.

- Butikken fortsætter på samme måde, som det er foregået indtil nu, siger Arne Gundersen.

- Vi er meget glade for, at vi stadig kan servicere vores kunder, tilføjer han.

Rekonstruktørerne samt ledelsen i PWT har fremlagt en plan, hvor 133 butikker under brandet Tøjeksperten og Wagner forbliver i gadebilledet.

Lindbergh-butikkerne lukker, men brandet bevares.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland