Gå til hovedindhold
Erhverv

Lokal familie-virksomhed solgt for 200 millioner kroner til kapitalfond

12-12-2018 KL. 11:47
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mønsted-virksomheden Arminox A/S, der blandt andet leverer rustfrit armeringsstål til store infrastrukturprojekter i hele verden, blev tirsdag eftermiddag solgt for tæt ved 200 millioner kroner.

Det fortæller Knud Laursen, der har stået i spidsen for familievirksomheden siden 1984.

- Jeg kan godt bekræfte, at virksomheden er solgt for lige under de 200 millioner kroner. Jeg er blevet 73 år, og jeg mener, at det er på tide, at jeg slipper Arminox. Der skal nye kræfter til, men det har været hårdt at give slip, for det er mit barn, siger Knud Laursen, der bor i Viborg.

Knud Laursen har ellers altid sagt, at Arminox ikke var til salg.

Men Knud Laursen, som tidligere har solgt sine aktier i Randers Reb til Erhvervsinvest, der også er køberen denne gang, er godt tilfreds med, at det er et firma, han kender, der overtager Arminox A/S.

- Det er en god køber, der vil køre virksomheden videre i Mønsted med den samme direktør og de samme ansatte. Det betyder meget for mig, at arbejdspladserne ikke forsvinder, og jeg håber, at virksomheden kan vokse sig større i Mønsted, siger Knud Laursen.

Der er cirka 30 ansatte i Mønsted, mens der også er medarbejdere i både Canada og Dubai.

I seneste regnskab for 2017/18 lød overskuddet i Arminox A/S på 17 millioner kroner.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Erhverv

Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland