Gå til hovedindhold
Kultur

Lokal forfatter vinder fornem pris

17-05-2017 KL. 11:03
Empty

Den lokale forfatter Ry Kristensen har vundet Bogslugerprisen 2017. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Forfatteren Ry Kristensen, der til daglig er folkeskolelærer på Jebjerg Skole, har vundet en pris for en af sine bøger.

Bogen med titlen »Super 4« har vundet Bogslugerprisen.

- Jeg var i forvejen ikke til at skyde igennem, da bogen blev nomineret. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig og stolt, da det blev offentliggjort, at eleverne 5. klasserne i Ringkøbing-Skjern Kommune foretrak min bog frem for alle de 14 andre nominerede, fastslår Ry Kristensen.

Dermed var læserne helt på linje med lektørudtalelsen til »Super 4«:

- Det er en virkelig god start på en superhelteserie. Denne anmelder håber endda på, at det bliver en serie … og at den bliver lang, stod der.

Ry Kristensen glæder sig især over, at det er børnene, der selv har valgt »Super 4«.

-  Jeg skal have overrakt prisen på Faster Skole, og det bliver fedt at møde nogle af læserne. Det er især fedt, at det er børnene, der har stemt og fundet vinderen, for det er jo dem, jeg skriver til, siger Ry Kristensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland