Gå til hovedindhold
Lokalt

Lokal glæde over pædagog-løft i finanslov: »Det kan kun gå for langsomt«

03-12-2019 KL. 22:00
Empty

Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Flere pædagoger i institutionerne er et af hovedpunkterne i den nye finanslov, som mandag aften faldt på plads. Der skal over seks år indfases minimumsnormeringer på henholdsvis tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.

De nærmere detaljer om, hvordan normeringerne skal rulles ud i praksis, er endnu ikke aftalt, men lokalt tages der godt imod planerne:

- Det kan kun gå for langsomt med at få indført minimumsnormeringer. Det betyder noget, fordi der nu kan skabes bedre forhold ved, at kollegerne får flere kolleger, så de kan skabe bedre rammer for børn og unge i Skive Kommune, siger Henrik Bollesen Nielsen, BUPL’s fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Skive Kommune.

Også børne- og familieudvalgsformand Jan D. Andersen (S), glæder sig over, at regeringen lever op til, hvad man tidligere har sagt, men samtidig er han spændt på, hvordan finansieringen ender med at blive.

- Er der kommunal medfinansiering, og der ikke ændres på kommunernes serviceramme, vil det jo få konsekvenser på andre områder, siger han.

Udformningen af modellen skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet i løbet af 2020.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland