Gå til hovedindhold
Lokalt

Lokal opfinder fik pludselig travlt: 241 spejdergrupper sagde ja tak til gratis bagestål

12-07-2020 KL. 10:22
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nogle gange er det svært at være beredt.

Det oplevede iværksætter og opfinder Lasse Englyst Olsen, Skive, som har udviklet et bagestål af genanvendt metal, da han pludselig fik over 200 personlige e-mails fra spejdergrupper over hele landet.

- Jeg lavede et blogindlæg om, at jeg gav gratis bagestål til en spejdergruppe i hver kommune. Tanken var, at jeg hellere vil give gratis bagestål til spejdere end annoncepenge til Google, og håbede så på, at de fortæller om mit bagestål og min ret ukendte virksomhed, Genvirk, forklarer Lasse Englyst Olsen.

- Jeg tænkte, at der nok var nogle få, der gerne ville prøve bagestålet, men henvendelserne er væltet ind. Nogle spejdere fortæller, at de kommer til at have gang i flere bål end normalt, andre fortæller, at krisen har ramt dem økonomisk. I alt 241 spejdergrupper fordelt over hele landet har sendt mail om det gratis bagestål, fortæller Lasse Englyst Olsen.

Det er en større udskrivning for en lille virksomhed. Men Genvirks samarbejdspartner, maskinproducenten HE-VA på Mors, som Genvirk på Huginsvej i Skive får pladerne fra, var med på at sponsorere pladerne til spejdergrupperne.

I weekenden før ugen, hvor bagestålene skulle sendes af sted, fik Lasse Englyst en fibersprængning i højre skulder.

- Det blev bedre, og mandag morgen var jeg henrykt over at kunne lave kaffe med venstre hånd. Men det virkede uoverskueligt at skulle pakke og sende over 120 bagestål af sted. Et bagestål vejer 3.3 kg, lyder det fra Skive-iværksætteren.

Dagligstuen måtte laves om til midlertidig pakkecentral, og pallesofaen blev transportvogn. Lasse Englyst satte etiketterne på med venstre hånd. Og med hjælp fra sin bror og en nabo lykkedes det at få sendt de mange bagestål af sted. tj

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland