Gå til hovedindhold
Erhverv

Lokal plast-firma opkøber virksomhed i Østhimmerland

23-03-2018 KL. 13:41
Empty

Record Version=2
Caption/Abstract=V. Lyby, RK Plastindustri

Credit=Skive Folkeblad
Object Name=020923 CJ 2-1 RK Plast
Date Created=20020923
Category=SF
Keywords=Skive

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Ejeren af RK Plast A/S i Lyby, RK Group, har adopteret en søstervirksomhed i Assens ved Mariager, og dermed får RK Plast en søster i koncernen.

Fra RK Group lyder det, at man har købt har alle aktierne i Dania Plast for at skabe en større, bredere og mere fremtidsorienteret plastvirksomhed og dermed også en stærkere samarbejdspartner for både eksisterende og nye kunder.

Brødrene John og Kaj Støvring etablerede sprøjtestøbevirksomheden i 1985 og ved overtagelsen 1. marts var der otte medarbejdere i virksomheden, fortæller storaktionær Keld Sund Nielsen og tilføjer, at overtagelsen sker som et led i et generationsskifte for Dania Plast, og at de to brødre bliver i virksomheden.

- Men de har en fin omsætning, siger han og forklarer, at en omfattende serieproduktion betyder, at det ikke er nødvendigt med så mange medarbejdere.

Han har dog positive forventninger på den front.

- Jeg har været ude både i Dania Plast og RK Plast og fortælle medarbejderne om det, og de tog positivt imod det. Og det skal de også, for det er kun positivt. Vi håber på at skulle ansætte endnu flere medarbejdere i fremtiden. De to virksomheder supplerer hinanden særdeles godt, og vi vil i fremtiden udnytte de fælles kompetencer. Vi glæder os meget til samarbejdet med John og Kaj Støvring, siger Keld Sund Nielsen.

De nuværende aktionærer i RK Group har i forbindelse med denne branchekonsolidering ønsket at styrke kapitalgrundlaget. Ejerkredsen er derfor samtidig udvidet med Industri Udvikling, som har fokus på minoritetsinvesteringer i danske produktionsvirksomheder.

RK Plasts direktør Morten Primdahl bliver også direktør for Dania Plast.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland