Gå til hovedindhold
Lokalt

Lokal støtte reddede nye ejere af café i Virksund

19-09-2020 KL. 17:14
Empty

Lisbet Winther fik sammen med sin mand John Kublick en hård start, da de tidligere på året overtog driften af Cafe Mille & Den Blå Hylde i Virksund. De er meget taknemmelige over den støtte, de som nye caféejere har fået. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Først på året overtog parret Lisbet Winther og John Kublick fra København driften af Café Mille & Den Blå Hylde i Virksund.

De fik en vanskelig start på grund af corona-restriktioner.

- Mange jamrer, men jeg klager ikke. Første del af sæsonen vidste vi ikke, om vi var købt eller solgt. Men folk på egnen støttede os rigtig godt ved at købe take away hos os, fortæller Lisbet Winther lørdag under kræmmermarkedet i Virksund.

Da hun og John Kublick fik mulighed for at åbne for gæster i caféen, fortsatte opbakningen – gæster kom, og det blev de ved med at gøre.

- Vi overvejer faktisk nu, om vi skal holde åbent i weekender i vinterhalvåret, fordi vi er så glade for, at folk har været gode til at støtte os, siger Lisbet Winther.

Fredag opfordrede statsminister Mette Frederiksen danskerne til at nøjes med at have tæt kontakt med de nærmeste indtil videre. Det kan Lisbet Winther og John Kublick ikke helt efterleve.

- Det er svært, når ens nærmeste som i mit tilfælde bor i Sønderborg og København. Her i Virksund er mine nærmeste min mand og Hans, der ejer campingpladsen. Jeg tror, at mange får svært ved at holde sig hjemme, for de fleste af os er sultne efter at komme ud og opleve noget. I stedet for at hænge sig i, hvad vi ikke kan, skal man sig selv: Jamen, hvad kan jeg så, mener Lisbet Winther.

Da de nye corona-restriktioner trådte i kraft lørdag, var hun og John Kublick klar. Der lå mundbind ved indgangen, som kunder skal have på, når de ikke sidder ved bordene, og håndsprit var der naturligvis rigeligt af i Café Mille & Den Blå Hylde.

Hans Korsgaard, ejer af Virksund Camping, er med at at arrangere weekendens kræmmerkarked. Det bliver gennmført med restirktioner - blandt dem er højst 100 kræmmergæster på pladsen ad gangen.

-Det går utrolig godt. Vi har højst haft 90 inde på samme tid i dag, og folk siger til mig, de er trygge og befinder sig godt på pladsen, fortæller Hans Korsgaard.

Kræmmermarkedet fortsætter søndag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland