Gå til hovedindhold
Erhverv

Lokalt transportfirma tredobler halvårs-overskud

24-09-2020 KL. 13:44
Empty

Transport- og logistikvirksomheden Freja Transport & Logistics Holding A/S kommer ud med et særdeles tilfredsstillende halvårsregnskab. Foto: Freja

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Transport- og logistikvirksomheden Freja Transport & Logistics Holding A/S i Skive kommer på trods af covid-19 og deraf følgende uro på transportsmarkederne ud med et særdeles tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2020 på 66,9 millioner før skat mod 22,3 millioner kroner i samme periode i 2019.

Integrationen af transportvirksomhedens system Transcargo er fuldendt, og på trods af covid-19 samt fortsat store investeringer i det polske selskab, leveres der et flot resultat over budget.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har set en vellykket turn around i det svenske selskab, forbedring af driften i Danmark samt en fortsat flot udvikling i datterselskaberne i Norge og Finland. Ligeledes bidrager de »yngste« datterselskaber i Polen og Kina positivt. Fortsat fokus på forretningsudvikling og investering i IT, robotautomatisering og medarbejdere er stadig højt prioriteret og en medvirkende årsag til fortsat succes i den privatejede Skive virksomhed, hedder det videre i pressemeddelelsen.

Freja blev grundlagt i 1985 og er med hovedkontor i Skive og 23 andre afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen og Kina i dag en af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomhed

Freja Transport & Logistics Holding A/S har i første halvår 2020 haft fokus på at tilpasse virksomheden til den nye markedssituation som følge af covid-19 samt den fortsatte integration af selskabet i Polen. Stor fokus på kvalitet samt sikre og effektive transportløsninger har medført større mersalg til eksisterende kunder samt en tilgang af nye større kunder.

Dette har betydet, at omsætningen stort set har kunnet fastholdes i forhold til 2019. Til gengæld viser nettoresultatet en markant forbedring, hvilket specielt kan tilskrives store driftsmæssige forbedringer og et endnu stærkere og tættere samarbejde på tværs af landene.

Udviklingen i datterselskaberne i Norge og Finland er fortsat meget positive. Danmark fortsætter trenden med en flot fremgang, og for første gang i længere tid bidrager Sverige positivt, hvilket er en markant forbedring i forhold til 1. halvår 2019.

Kina og Polen leverer ligeledes positive resultater, som er bedre end forventet.

Følgende hovedtal for Freja Group offentliggøres for 1. halvår 2020:

Freja Transport & Logistics Holding A/S rapporterer om et lille fald i omsætningen i 1. halvår 2020 på 1,5 % i forhold til året før. Den samlede omsætning for 1. halvår 2020 lander på i alt 1,64 mia. kr.

EBIT for 1. halvår udgør 76,6 mio. kr. i 2020 mod 30 mio. kr. for samme periode i 2019. Halvårsresultatet før skat udgør 66,9 mio. kr. i 2020 mod 22,3 mio. kr. for samme periode i 2019.

Koncernens egenkapital er vokset fra 272 mio. kr. pr. 30. juni 2019 til 331 mio. kr. pr. 30. juni 2020. .

- Regnskabet for 1. halvår 2020 viser, at vores forretningsmodel og vores store fokus på at samarbejde på tværs af Freja bærer frugt. Vores loyale og dedikerede medarbejdere har ydet en ekstraordinær indsat i denne svære Covid-19 tid, hvilket betyder, at Freja er kommet stærkt igennem et meget turbulent 1. halvår, udtaler koncerndirektør Ulrik Rasmussen.

Grundlægger og formand Jørgen Hansen fastholder, at Frejas fokus skal være rettet mod at udvikle langsigtede relationer med såvel kunder som leverandører. Trods stort fokus på effektiviseringer så er Freja bevidste om, at mennesket fortsat er den vigtigste ressource i samarbejdet, og tilføjer, at nøgleordene for et stærkt samarbejde er åbenhed, tillid og troværdighed. Frejas fundament bygger på et stærkt værdisæt, og missionen er dagligt at udvikle disse i samarbejde med kunder og leverandører.

skib

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland