Gå til hovedindhold
Debat

Lovende nyt taxametersystem

11-01-2019 KL. 11:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Af Lars Lynge Maach, formand for Arbejdsgivernes afdeling Midtjylland

Det er en lettelsens fryd, at regeringen endelig fokuserer på at uddanne bedre og flere fra erhvervsskolerne. At de endelig giver erhvervslivet en håndsrækning til at klare en fremtid med manglende faglært arbejdskraft. I september med deres erhvervsskoleudspil og nu med et nyt ungeudspil, der spiller på de samme positive tangenter.

Det nye ungeudspil indeholder en reform af tilskudsmodellen på ungdomsuddannelserne.

Der er flere gode elementer i den, men især ét er særligt lovende - et henvisningstaxameter, som vil belønne gymnasier for at lede elever over til erhvervsuddannelserne.

Vi har brug for de kommende generationers hænder til at smede, hamre og installere. Det har vi råbt gentagne gange i erhvervslivet og Arbejdsgiverne, men også tallene har skreget på politisk handling.

I hele 36 procent af stillingerne i bygge- og anlægsbranchen har man ikke lykkedes med at få besat med en person i 2018, der har de rette kvalifikationer, viser en nylig rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering. For vvs-montørerne ligger det tal på 53 procent.

Den bedste løsning for den enkelte unge og samfundet ville være, at flere unge begynder direkte på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen.

Men nu hvor mange folkeskoleelever vælger en gymnasieuddannelse med hovedet under armen, skubbet i den retning af deres forældre, fordomme mod erhvervsskolerne eller noget helt tredje, er det godt med et hen-visningstaxameter.

På den måde får gymnasierne et incitament til at hjælpe eleverne videre frem for at holde fast i dem med næb og klør.

Men der er et problem. I ungeudspillet står der, at gymnasierne skal henvise eleverne til erhvervsskolerne uden at skæve til økonomiske konsekvenser for dem selv.

Det er misforstået. Det skal ikke være en mulighed for gymnasierne, men en økonomisk gu-lerod at gøre op med deres fastholdelseskultur.

Tilskuddet for at henvise elever til erhvervs-skolerne bliver nødt til at overstige tilskuddet for at fastholde dem.

Ellers risikerer vi, at henvisningstaxameteret er ubrugeligt.

Det ville være en stor skam.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland