Gå til hovedindhold
Lokalt

Lucia-optog på åen: Kajakker kom med lys

13-12-2019 KL. 22:17
Empty

Kajakroerne fra Skive Roklub havde smykket deres kajakker med stemningsfulde lys, som spejlede sig smuk i vandet, mens roerne padlede op ad åen på deres jule- og Lucia-tur.
Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sent fredag eftermiddag var der lys at se på Skive Å.

Det skyldtes, at 11 kajakroere fra Skive Roklub valgte at markere Luciadagen ved at beklæde deres kajakker med lyskæder og ro en tur på åen mellem Engvej og Søndercentret. Det gav folk mulighed for at opleve de lysende kajakker glide gennem vandet.

- Over de senere år er medlemmer af ro- og kajakklubber begyndt at ro i kajakker dekoreret med lys på Luciadagen. Det er stort nogle steder. Selv kajakklubben i Tórshavn på Færøerne gør det. Derfor syntes vi, at det er oplagt at få skabt en lignende tradition i Skive, hvor vi jo netop har åen, som er sikker at ro på. Og så vil vi i klubben selvfølgelig også gerne give folk på land oplevelser, fortæller Jens Kristensen, medlem af Skive Roklub.

Sikkerhed har maksimal prioritet for Skive Roklub - uanset årstid. Da vinden var i øst og forholdsvis livlig fredag eftermiddag blev en plan om at ro fra søsportshavnen i Skive, hvor klubben har lokaler, ændret, så kajakkerne blev sat i ved broen, der bærer Engvej i Skive over Skive å.

Skive Roklub har tilladelse til roning på Skive Å fra april til oktober. Det er ret omstændigt at få en tilladelse til at ro på åen uden for den tilladte periode, da en tilladelse skal i høring. Derfor havde Skive Roklub forholdsvis kort tid til at arrangere Luciaroningen fredag.

- Vi er meget tilfredse med, at vi fik vist lys på Skive Å i anledning af julen og Luciadagen, og for os i kajakkerne var det en stor oplevelse at padle gennem mørket med lys på vores kajakker. Det kan sagtens være, at vi vil arbejde videre med det, så der næste år kommer endnu flere kajakker med på jule- og Lucia-tur. Vi har nogle idéer til, hvordan vi kan arbejde videre med det, siger Jens Kristensen .tj

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland