Ritzau Sport
Mads Pedersen støder Asgreen af tronen i Kuurne
28-02-2021 KL. 16:55
Den belgiske semiklassiker Kuurne-Bruxelles-Kuurne er ved at udvikle sig til lidt af et favoritløb for danske cykelryttere.
Mads Pedersen sørgede søndag for dansk sejr i brostensløbet for andet år i træk, da han vandt en massespurt på opløbsstrækningen i Kuurne. Sidste år var det Kasper Asgreen, der triumferede efter et soloryk.
Pedersen blev kørt perfekt i stilling af Trek-holdkammeraten Jasper Stuyven og tog en klar sejr.
/ritzau/