Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

To mænd anholdt for at stikke mand i nakken på P-plads

26-03-2020 KL. 10:35
To mænd bliver torsdag stillet for en dommer ved Retten i Glostrup. De er sigtet for drabsforsøg. (Arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fredag aften i sidste uge kom en blødende ung mand ind i kiosken på Høje Taastrup Station. Han var blevet stukket med en kniv. Nu har politiet anholdt to personer i sagen.

Anholdelserne skete onsdag aften, men forventningen hos politiet er, at der kommer flere anholdelser i sagen, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

- Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at anholde to mistænkte i denne grove sag. Det er dog vores vurdering, at der fortsat er gerningsmænd på fri fod i denne sag og derfor forsætter efterforskningen, siger politikommissær Henrik Hougaard i pressemeddelelsen.

Overfaldet skete fredag aften omkring klokken kvart i otte. Politiets efterforskning har vist, at en gruppe på flere personer på en P-plads ud for Skagensgade 3 i Høje Taastrup overfaldt en 22-årig mand.

Ved overfaldet blev manden stukket i nakken med en kniv. Politiet betegner det som "et kraftigt knivstik".

De to mænd, som politiet nu har anholdt, er henholdsvis 24 og 27 år. De vil torsdag blive fremstillet for en dommer ved Retten i Glostrup. Her vil anklagemyndigheden kræve dem fængslet.

Af hensyn til den videre efterforskning af sagen, ønsker politiet ikke at dele yderligere ud af oplysningerne i sagen. Anklagemyndigheden vil også bede om, at offentligheden ikke skal have adgang til torsdagens retsmøde, så oplysningerne om sagen heller ikke ad den vej kan slippe ud.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen som et forsøg på manddrab.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland