Gå til hovedindhold
112

To mænd dømt for vold: Opsøgte og overfaldt 40-årig hjemme

19-09-2018 KL. 10:00
Empty

Arkivfoto: Colourbox

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Forleden fik to mænd på 23 og 47 år deres dom for et overfald på Lokesvej i Skive den 12. juli 2018.

Det fremgik af anklageskriftet, at de to mænd skaffede sig uberettiget adgang til den 40-åriges hus, at den 23-årige mand slog forurettede i brystkassen med knyttet hånd, at den 47-årige tog halsgreb på ham, mens han forsøgte at lægge ham ned på gulvet. Derudover blev de tiltalt for at stjæle 4-5 pakker ritalin.

- De blev dømt for alle forhold. Altså for husfredskrænkelse, vold og tyveri, siger anklager Niclas Nissen.

Den 23-årige fik 60 dages betinget fængsel med samfundstjeneste, mens den 47-årige endte med tre måneders ubetinget fængsel, fordi han tidligere har været dømt for noget lignende.

Til at begynde med blev den 40-årige også sigtet for at slå den 47-årige med et baseball-bat uden for huset. Politiets jurister valgte dog, at den 40-årige mand handlede i selvforsvar, og at han derfor ikke skulle tiltales.

Da sagen var for retten, forsøgte de to dømte at forsvare sig med, at den 40-årige begyndte urolighederne.

Ifølge anklageren fortalte de den samme historie om, at de alligevel var i området, og at de så fik øje på ham på gaden, hvor de forsøgte at tage kontakt til ham. Han ville så ikke tale med dem og gik ind i sit hus. Den 47-årige så, at døren til huset stod åben og troede derfor, at det var en invitation til at komme ind, og at den 23-årige allerede var kommet ind.

- Ifølge den 47-årige var det på det tidspunkt, den 40-årige skulle være gået til angreb. Den 23-årige fortalte, at han hørte skrig fra huset og skyndte sig ind, hvor den 40-årige skyndte sig ud i haven for at tage baseball-battet, siger Niclas Nissen.

Men den forklaring købte retten ikke.

- Vi havde et vidne i retten, der bekræftede, at den 40-årige mand slog i nødværge, siger Niclas Nissen.

Den ældste kan nu se frem til tre måneder bag tremmer, mens den yngste skal aftjene samfundstjeneste.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland