Gå til hovedindhold
Sport

Målmanden bliver direktør i Skive fH

10-11-2020 KL. 12:13
Empty

Jesper Sørensen er Skive fH's nye direktør fra årsskiftet. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Håndboldklubben Skive fH har sat navn på sin nye direktør. Og man kan i den grad tale om, at det er fra egne rækker, at man har fundet erstatningen for afgående Peter Andersen.

Det er nemlig klubbens rutinerede målmand Jesper Sørensen, der fra årsskiftet tager direktør-kasketten på hovedet i håndboldforetagendet.

Det oplyser Skive fH i en pressemeddelelse tirsdag.

»Det er for mig arbejdet med sponsorerne, samt at komme tættere på kunder og alle i og omkring Skive fH jeg trigger på. Jeg har som håndboldspiller oplevet en lille grad og et indblik i netop det, og jeg ser rigtig meget frem til at stifte yderligere kendskab og udvikle området. Jeg kan formå at kombinere hobby og hverdag og er klar med arbejdshandskerne,« siger Jesper Sørensen i pressemeddelelsen.

I de seneste syv år har han civilt arbejdet hos Holstebro-virksomheden ID Identity, hvor hans store fokus har været salg og udvikling, og den erfaring skal han altså fra 1. januar 2021 trække på, når han sætter sig i direktørstolen hos Skive fH.

Hos bestyrelsesformand Judith Blach Olesen er der glæde over ansættelsen af Jesper Sørensen.

»Vi ser frem til at se Jesper fortsætte i den nye rolle, og ikke mindst at føre Skive fH videre i en dynamisk retning. Jeg ser, at vi kan øge relationen imellem vores partnernetværk, og så vil vi også rigtig gerne skabe dynamik imellem sponsorer og spillerne – også imellem kampene, siger hun i pressemeddelelsen.

Jobbet som direktør betyder, at Jesper Sørensen efter indeværende sæson indstiller sin aktive håndboldkarriere.

Læs mere om nyansættelsen i dagens avis.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland