Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Mand er sigtet for at gå rundt med legetøjspistol i Tivoli

12-07-2020 KL. 06:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En mand er sigtet for trusler ved at gå rundt i forlystelsesparken Tivoli med en legetøjspistol. Hændelsen udløste en politiaktion midt i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind natten til søndag.

I alt blev fem personer anholdt under aktionen, men kun én blev sigtet efter afhøringer af de anholdte.

Den sigtede har ifølge vagtchefen erkendt de faktiske forhold.

Ifølge Ekstra Bladet konfiskerede politiet plastikvåbnet på stedet og førte en mand væk i håndjern.

- Da vi kommer til stedet, træffer vi en gruppe, hvori der er en person, der passer på signalementet. Han forklarer, at han har smidt legetøjspistolen ud og viser os, hvor den er, sagde vagtchef hos Københavns Politi Henrik Svejstrup lørdag aften til mediet.

Politiet var angiveligt massivt til stede i forlystelsesparken under aktionen.

Ifølge Ekstra Bladet efterforskes motivet fortsat.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland