Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Mand er uden for livsfare efter skud i brystet

15-09-2019 KL. 10:15
Ingen er endnu anholdt i en sag, hvor en 31-årig mand i Fredensborg natten til søndag blev ramt af skud i brystet. (Arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 31-årig mand blev natten til søndag ramt af et skud i brystet.

Episoden fandt sted i Jernbanegade i Fredensborg, oplyser Dan Houtved, vagtchef ved Nordsjællands Politi. Det skriver Ekstra Bladet.

- Den forurettede blev i nat indlagt på Rigshospitalets traumecenter, hvor han har gennemgået en operation. Han er blevet meldt uden for livsfare, siger Dan Houtved til avisen.

Politiet modtog anmeldelsen om skudepisoden klokken 01.09.

Vagtchef Dan Houtved fortæller, at manden blev ramt af et projektil af en mindre kaliber. Han vurderer, at der kan være tale om skud fra en salonriffel eller et kraftigt luftvåben.

Efter at den 31-årige blev ramt, kom han ind på en restaurant i Jernbanegade. Det var ikke skudofferet selv, som alarmerede politiet.

Ingen er endnu anholdt i sagen, og vagtchefen ønsker ikke at uddybe yderligere om skudepisoden over for Ekstra Bladet.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland