Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Mand får seks års fængsel for at sætte ild til kammerat

29-01-2020 KL. 15:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 41-årig mand er onsdag idømt seks års fængsel ved Retten i Nykøbing Falster for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Det meddeler anklager i sagen, Ulrik Birk Gotfredsen.

41-årige Kenneth Durhuus satte en decembernat på Vestlolland ild til sin 37-årige kammerat, der endte i livsfare på Rigshospitalet med forbrændinger på 50 procent af kroppen.

Kammeraten var på besøg hos den 41-årige. Det er ifølge anklager Ulrik Birk Gotfredsen uvist, hvorfor besøget eskalerede.

Besøget havde varet et par dage, da den dømte slog sin ven bevidstløs, bandt hans hænder sammen med strips, hældte brændbar væske ud over ham og satte ild til offeret.

Den dømte udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland