Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Mand ramt af skud i benet på café i København

20-04-2019 KL. 00:50
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der er fredag aften blevet affyret skud på en vandpibecafé på Amager i København.

En mand er ramt i benet og er blevet kørt til Rigshospitalet, men er uden for livsfare.

Det oplyser Københavns Politi.

Vandpibecaféen ligger på Frankrigsgade på Amager.

- Vi modtog fra klokken 22.34 talrige anmeldelser om, at der var afgivet skud i Frankrigsgade, siger vagtchef Jesper Frandsen fra Københavns Politi.

Det er uvist, om der er blevet affyret mere end et enkelt skud, og det anvendte våben er ikke blevet fundet ifølge vagtchefen.

- Vi efterforsker på alle tænkelige niveauer, men indtil videre er der ikke en konkret mistanke om, hvem gerningsmanden er, siger Jesper Frandsen kort efter midnat.

Politiet har endnu ikke haft mulighed for at tale med skudofferet, en 26-årig mand.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland