Gå til hovedindhold
Sport

Mangler seks centimeter af akillessenen: Dyring stopper karrieren

30-08-2018 KL. 09:19
Empty

John Dyring har med al sandsynlighed spillet sin sidste kamp på topplan. En skade i akillessenen kræver operation og genoptræ ning, og han vil nu koncentrere sig om at få en smertefri hverdag. Arkivfoto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Rutinen løber ud af Skive IK i øjeblikket. De tre mest erfarne spillere har hen over sommeren forladt truppen, men af vidt forskellige årsager.

Thomas Dalgaard havde lyst til mere, men på lavere niveau i Silkeborg KFUM. Martin Thomsen annoncerede i sidste uge sit karrierestop for at kaste sig over assistenttrænerjobbet for fuld kraft - og i dag er det så John Dyring, som fortæller, at han har spillet sin sidste kamp for de blågule. Og mens det var frivilligt for Dalgaard og Thomsen at sige farvel til SIK som spiller, så er det modsatte tilfældet for Dyring.

Han ville hellere end gerne være fortsat. Han har kæmpet for det i mere end et år. Men i sidste uge var der nedslående nyt fra lægerne. Den akillessene, som man først i foråret opdagede havde været delvis revet over siden hjemmekampen mod Vejle den 20. august sidste år, skal opereres. Og det kan betyde en genoptræningsperiode på helt op til et år.

- Det er en hård én at sluge. Det er den værst tænkelige udgang, men jeg havde gjort op med mig selv, at hvis jeg skulle igennem en operation, så ville jeg stoppe, siger John Dyring.

Han var for nylig igennem en MR-scanning af akillessenen, fordi der stadig var smerter i den, når han gik eller løb. Det burde der ikke have været, efter han i foråret gik i otte uger med en Walker-støvle for at få revnen i senen til at vokse sammen.

I sidste uge var der så samtale på sygehuset.

- Lægen, der så på scanningen, sagde, han aldrig havde set noget lignende. Der ser ud til at mangle seks centimeter af akillessenen på den indvendige side, fortæller John Dyring.

Hvor der skulle have været den sene, som holdet sammen på ben og fod, var der i stedet betændelse, væske og andet skidt. Og der er ingen anden udveje end at åbne op, fjerne betændelse og væske og sy det hele sammen igen - men et stykke sene taget fra en anden del af John Dyrings krop, et knæ eller en tå.

- Som det ser ud nu, er min profkarriere ovre. På den lyse side har jeg så haft næsten 20 år uden andre skader. Men det er fandens, for hvis der var blevet taget rigtig hånd om skaden, da den skete, så kunne jeg have spillet i dag.

I SIK er sportschef Rasmus Brandhof ked af at måtte sige farvel til John Dyring, som i de seneste år har været en af de absolut bærende og bedste spillere på holdet.

- I første omgang er det ærgerligt ikke at kunne råde over John, for lige til det sidste var han en god spiller og en styrmand på holdet. Men personligt er det også ærgerligt, for John er vellidt i omklædningsrummet og i truppen, og i nyere tid er han en af dem, der har betydet mest for SIK, siger han.

- Men mest af alt har jeg ondt af John over, at han ikke selv kunne tage beslutningen om, hvornår han skulle sige stop, men at det var en skade, som gjorde det, siger Rasmus Brandhof.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland