Gå til hovedindhold
Kultur

Masser af flotte træskibe: Sejlads med mange restriktioner

14-09-2020 KL. 10:40
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

Den traditionelle sejlskibssejlads Limfjorden Rundt kom endnu engang til egnen. Fredag var skibene i havn på Fur, og lørdag ankom de flere end 50 skibe så til Skive, der traditionen tro var målby.

Som med alt andet har coronaen også haft stor betydning for sejladsen. Det plejer at være lidt af en folkefest, når skibene ankommer til havnene. Men i år var al festivitas aflyst. Det oplyser Niels Sohn, der er formand for Foreningen Limfjorden Rundt.

- Det gik rigtig godt. Båd besætninger og publikum har levet fuldt op til coronarestriktionerne, siger han.

De restriktioner har blandt andet betydet, at besætningerne er blevet på deres egne både og ikke har været på besøg hos hinanden. Samtidig har den traditionelle fællesspisning i havnene været aflyst. Publikum har heller ikke kunnet komme ombord på skibene, og der har ikke været aktiviteter i havnene bortset enkelte boder, hvor der kunne købes forfriskninger.

- Der har været 58 skibe med i sejladsen. Hvert skib er en selvstændig enhed, og folk har været rigtig gode til at leve op til kravene. Så det har været helt perfekt, siger Niels Sohn.

Hver dag var der skippermøde, og her deltog kun en fra hvert skib. Det samme var tilfældet ved lørdagens præmieoverrækkelse.

Limfjorden Rundt startede i Løgstør, og bevægede sig videre til Thisted, Struer og Nykøbing, inden de mange flotte skibe kom til Fur og Skive.

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland