Gå til hovedindhold
Erhverv

Masser af ordrer: Lokal virksomhed søger 20 nye medarbejdere

22-08-2020 KL. 07:43
Empty

Virksomheden på Fabriksvej 5 søger 20 nye produktionsmedarbejdere, fordi der er så mange nye ordrer, at det ikke er til at følge med. Foto: Lars Rasborg.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Vi har rigtig travlt og søger derfor yderligere 20 produktionsmedarbejdere til vores fabrik i Skive.

Sådan lyder det i et stillingsopslag fra Kastrup Vinduet, som på produktionsafdelingerne i Skive og Holstebro producerer vinduer og døre.

Med stillingsopslaget vidner det om, at det går strygende i virksomheden.

- Vi har rigtig mange gode ordrer lige i øjeblikket, og det er jo rigtig godt - men det betyder også, at medarbejderne er nødt til at arbejde over for at kunne følge med, siger virksomhedens administrerende direktør Jan Larsen.

- Men det er medarbejderne slet ikke tjent med, så nu søger vi nye produktionsmedarbejdere, så vi kan få reduceret mængden af overarbejde, tilføjer han.

Forrygende forår

Direktøren lægger heller ikke skjul på, at de ekstra hænder på den lokale arbejdsplads er tiltrængt.

Helt konkret har Kastrup Vinduet oplevet en stigning på 20 procent i antallet af ordrer i forhold til tidligere.

- Vi blev noget overraskede, da vi i april fik så mange ordrer. På det tidspunkt forestillede vi os, at private og virksomheder ville holde lidt igen med at bruge penge - ligesom under finanskrisen - men sådan var det heldigvis slet ikke. Tværtimod. Vi mærkede virkelig, at de hjemsendte folk ville i gang med at renovere, siger Jan Larsen.

- Sådan er det faktisk stadig, tilføjer han.

Direktøren sammenkæder eksplosionen af ordrer med det stigende salg af både huse og sommerhuse i Danmark under coronakrisen.

Tænk dansk

Heller ikke virksomheder, der bygger lejlighedskomplekser i de større byer holder sig tilbage.

Og det glæder direktøren.

Det glæder også direktøren, at ordrerne tikker ind hos direktørens egen virksomhed.

- Det betyder jo, at både skibonitter og resten af danskerne tænker over at handle i Danmark i stedet for at bestille det hjem fra udlandet, når de mangler den slags materialer. Især vinduer har vi haft en del ordrer på siden april, siger Jan Larsen.

- Det er ekstra vigtigt i en tid som denne, hvor mange er sendt hjem fra arbejde på grund af coronakrisen. Det at handle dansk kan forhåbentlig være med til at få de hjemsendte hurtigere tilbage på arbejde tilføjer han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland