Gå til hovedindhold
Erhverv

Medejer købt ud af kendt mad-firma: »Det tætteste, vi kommer på en lykkelig skilsmisse«

11-01-2020 KL. 15:01
Empty

Allan Kristensen udtræder af TKC Mad, mens Nanna Kristoffersen (i midten) fortsætter som eneejer. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Per 1. februar 2020 overdrager Allan Kristensen sine ejerandele i TKC Holding, TKC Ejendomme ApS og TKC Mad A/S til Nanna Primdal Kristoffersen.

Med overdragelsen af ejerandelene varetager Nanna Primdal Kristoffersen herefter 100 procent af aktiviteterne i de tre selskaber.

Allan Kristensen siger til Skive Folkeblad:

- Det har været mit ønske at udtræde.

I et stykke tid har han ønsket at komme ned på færre timer, og nu er han og Nanna Kristoffersen endt med en løsning og et tidspunkt, hvor Allan udtræder helt - og hvor Nanna formår at løfte opgaven alene.

- Det det tætteste, vi kommer en lykkelig skilsmisse. Der er ikke noget dramatik i det, siger Allan Kristensen.

Nanna Primdal Kristoffersen ser det som en stor og spændende udfordring at skulle videreføre TKC Mad som eneejer:

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg sammen med vores medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere kan løfte opgaven med at videreføre og videreudvikle TKC Mad.

Allan Kristensen siger, at han ønsker Nanna og TKC Mad alt det bedste fremover, og han overvejer nu sin fremtidige jobsituation.

- Jeg er ret åben, siger Allan Kristensen, som umiddelbart forestiller sig, at hans fremtidige beskæftigelse bliver inden for noget med salg og marketing.

Nanna Primdal Kristoffersen siger:

- Allan og jeg har haft et godt samarbejde og har suppleret hinanden godt i vores fælles dagligdag hos TKC Mad.

TKC Mad i Kærgårdsholm blev i sin tid skabt af Tatjana og nu afdøde Kristian Christensen, hvorefter deres svigersøn, Heinrich Andersen, drev firmaet, indtil hans alt for tidlige død i 2015.

I 2016 købte trekløveret Nanna Kristoffersen, Bolette Lisbygd og Allan Kristensen så TKC Mad, som leverer mad i hjemmene i flere kommuner.

Bolette Lisbygd forlod sidenhen firmaet, som Allan og Nanna har drevet som duo siden august 2017 og altså frem til udgangen af denne måned.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

Derfor festede de i seks dage: Ugelang fest var unges »erstatning« for aflyst festival Derfor festede de i seks dage: Ugelang fest var unges »erstatning« for aflyst festival

Lokalt

Datter til plejehjemsbeboer er skuffet over kommunen: »Medierne fik besked om flytning før min far« Datter til plejehjemsbeboer er skuffet over kommunen: »Medierne fik besked om flytning før min far«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland