Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Medie: Mærsk-skib bordet af pirater ud for Nigeria

14-02-2020 KL. 12:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Containerskibet "Maersk Tema" er blevet bordet af pirater ud for Nigerias kyst. Det skriver shippingmediet Tradewinds.

Ifølge hjemmesiden MarineTraffic, der sporer skibe i hele verden, er Maersk Tema netop omkring Nigeria og sænkede omkring fredag morgen klokken otte dansk tid sin fart fra lige under 20 knob til nul.

Der er tale om et containerskib bygget i 2015 med en kapacitet på 5380 tyvefodscontainere.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Maersk Line.

Området ud for Nigeria, Gunieabugten, har det seneste år oplevet en betydelig stigning i antallet af piratangreb, hvor besætningsmedlemmer er blevet kidnappet.

- Vi må desværre sige, at vi over det sidste stykke tid har set en række alvorlige angreb og kidnapninger i Guineabugten og ud for Vestafrika, sagde administrerende direktør for Danske Rederier Anne H. Steffensen til Ritzau i starten af februar.

- Det gør, at vi bliver bekymrede for vores søfolk. På ethvert givet tidspunkt har vi 30-40 skibe i området, så vi er selvfølgelig bange for at blive ramt.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland