Ritzau Sport

Medie: Qatar-VM får landsholdssponsor til at trække sig

Ifølge Weekendavisen vil fodboldlandsholdets hovedsponsor Arbejdernes Landsbank øjeblikkeligt opsige sin sponsoraftale med DBU.

Banken har angiveligt formuleret sit ønske i et brev, som DBU modtog tirsdag.

Sponsoraftalen løber til og med VM i november og december næste år, men slutrunden i Qatar skaber bekymring, lyder det.

For nylig regnede den britiske avis The Guardian sig frem til, at mindst 6500 migrantarbejdere er døde i Qatar, siden landet blev tildelt slutrunden i 2010.

/ritzau/