Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Medier: Rusland og Tyrkiet har mæglet våbenhvile i Idlib

13-06-2019 KL. 02:00
De seneste måneders opblussede angreb i Idlib og det nordvestlige Syrien er den største optrapning af konflikten i Syrien siden sidste sommer. Her ses oprørere ved en begravelse af personer, der i sidste uge blev dræbt under angrebene.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Rusland og Tyrkiet har onsdag mæglet en færdig våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Det citerer russiske nyhedsbureauer det russiske militær for at sige, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen skal være accepteret af både de syriske regeringsstyrker og oprørerne i provinsen.

Russiske militærkilder oplyser, at våbenhvilen gælder den såkaldte demilitariserede zone i Idlib.

Den skal have medført en betydelig reduktion af volden i provinsen siden onsdag, melder de russiske nyhedsbureauer.

Rusland og Tyrkiet nåede i september sidste år frem til en aftale om at oprette en demilitariseret zone i Idlib.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Det et af de sidste områder, hvor oprørsgrupper fortsat har fodfæste i Syrien.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Efter otte års borgerkrig i Syrien er det således nu kun to regioner, som ikke er underlagt regimets kontrol: Idlib og en større del af det nordvestlige Syrien.

I det nordvestlige Syrien mistede 101 mennesker livet i sidste uge under kampe mellem regeringsstyrker og oprørere.

Udviklingen de seneste måneder er den største militære eskalering af konflikten i Syrien siden sidste sommer.

Titusindvis af mennesker har måtte flygte fra deres hjem. Mange af dem har søgt tilflugt ved den tyrkiske grænse.

Rusland støtter det syriske regime omkring den syriske præsident, Bashar al-Assad, mens Tyrkiet støtter oprørerne.

I midten af maj udtrykte Storbritannien, Tyskland og Frankrig dyb bekymring over de eskalerede kampe i området.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland