Gå til hovedindhold
Lokalt

Medlem af vildt-råd: Ingen grund til at skyde sæler - der er rigeligt med laks

18-12-2017 KL. 07:54
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er helt unødvendigt, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nu lægger op til at sæler skal kunne skydes, hvis de gør for stort et indhug i den følsomme bestand af laks og havørred.

 Det mener Egon Østergaard fra Hodsager, der er medlem af Vildtforvaltningsrådet, ifølge TV MidtVest. 

- Vi har set her det sidste års tid, at laksebestanden har det rigtig godt her i storåen, og det glæder jeg mig rigtig meget over. Så der bør også være plads til, at der er en sæl, der kan snuppe en laks en gang imellem. 

Så du mener ikke, at en regulering af sælerne er nødvendig?

- Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at man ser lidt nuanceret på det her, inden man begynder at lade geværet, siger han. 

Sælerne har i særlig grad irriteret lystfiskerne i Karup Å, hvor de er gået langt op. Holstebro Kommune har derfor bedt den ansvarlige minister om hjælp og lov til at skyde sælerne.   

- De går ind og tager en del af de laks, som vi gerne vil have skal være i åen. Vi mener ikke, at sælerne hører hjemme i å-systemerne, siger Karsten Filsø, der er formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima i Holstebro Kommune til TV MidtVest.

Sælerne har også været en plage  i Skive Fjord, hvor en fritidsfisker tidligere på året fik tilladelse til at regulere bestanden ved at skyde to sæler.

Sælerne er beskyttet af et særligt EU-direktiv, men Esben Lund Larsen har indkaldt lystfiskere og kommuner til et møde for at drøfte problemet med sælerne i de vestjyske vandløb.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland