Gå til hovedindhold
Kultur

Meget livagtig: Ulv er tilbage ved Flyndersø

18-04-2019 KL. 12:41
Empty

Der blev gjort rent inden den udstoppede ulv flyttede ind. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813 ved Estvadgaard - ikke langt fra Flyndersø Mølle.

Nu er den tilbage igen.

På Flyndersø Mølle er et smukt eksemplar af en ulv netop flyttet ind.

- For god orden skyld skal nævnes, at ulven er udstoppet, men meget livagtig, så den er absolut et besøg værd. Den skabte hurtig opmærksomhed og flere forbipasserende standsede op og tog et billede af ulven.

Det fortæller Gunnar Rose-Hansen fra Skivehus Rotary Klub.

- Da vi hørte, at der var behov for, at lokalerne i bygningen Flyndersø Mølle skulle klargøres før indflytningen, meldte vi os straks til - sammen med kommunens medarbejdere - at deltage i rengøring af lokalerne. Bygningerne skulle rumme ulven og mange andre dyr, og derfor har meget stor betydning for de oplevelser, lokalbefolkningen og turister kan få i området, forklarer Gunnar Rose-Hansen.

Oplevelserne indenfor dørene i Flyndersø Mølle bliver senere suppleret med et naturtårn, hvorfra gæsterne kan skue ud over det naturskønne område.

- Naturtårnet bliver opstillet i løbet af sommeren, forklarer Gunnar Rose-Hansen.

Hovedrengøringen bestod af pudsning af vinduer, montre og vask af vægge og gulv.

Flyndersø Mølle holder åbent i år, mens Skive Kommune undersøger, om der kan findes midler til at renovere bygningen og drive møllen fremadrettet.

- Ideen er, at drive møllen som et Naturpark besøgscenter, hvor naturen og kulturhistorien i området bliver formidlet, og hvor man som besøgende kan blive vist videre ud til de spændende naturoplevelser i hele naturparkens område. I Skivehus Rotary Klub håber vi meget, at det vil lykkes at oprette dette besøgscenter fordi kombinationen besøgscenter og naturtårn er optimal, vurderer Gunnar Rose-Hansen.

Ulven var på vej til at uddø i Danmark, da den sidste af arten blev skudt en aften i juni 1813, da den overfaldt et føl ved Estvadgaard. Gårdejeren, Conrad Lundsgaard, havde - ifølge bogen »Estvad og Rønbjerg sogne« af Svend Laustsen - ejet Estvadgaard i tre år, da han hørte en følhoppe, som var tøjret på engen nær ved gården, vrinske meget stærkt.

Conrad Lundsgaard fandt føllet liggende dræbt i nærheden af moderen.

Han lod føllet slæbe op til gården og gav sin skytte ordre til at våge for det tilfælde, at ulven atter skulle nærme sig det dræbte dyr. I fem nætter vågedes der forgæves, men den sjette nat – det var mellem den 20. og 21. juni 1813 – kom ulven, og skytten var så heldig ved sit skud at knuse dens ene bagben.

Gårdejeren og flere folk styrtede efter den, da de hørte, den tudede ude i engen, og det var ikke vanskeligt at komme den nær, da såret hindrede den i at løbe.

De gjorde forsøg på at få ulven fanget levende, men den rev og bed så stærkt, at skytten til sidst måtte dræbe den med et nyt skud.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

112

Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland