Gå til hovedindhold
Debat

Meget skøn ø-vandring

17-07-2019 KL. 11:23
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En stor tak til Fur Forenede Foreninger for den fantastiske oplevelse, det var at deltage for 31. gang på en meget skøn ø-vandring Fur Rundt, som blev meget flot og stilfuldt afviklet for 51. gang med deltagelse af mange lokale vandrere fra Midt- og Vestjylland.

Der var ca. 1200 vandrende deltagere fra hele landet i årets udgave af Fur Rundt, men der var også nogle som løb, cyklede eller sejlede i kajak rundt om den meget smukke ø.

Vejret var ganske enkelt perfekt til Fur Rundt. Tørt og lunt, men lidt overskyet og ikke for varmt med en behagelig og blid sommerbrise uden at være blæsende.

Det var en særdeles flot og meget varieret samt spændende rute med mange op-og nedture i naturen rundt omkring på Fur, som blev serveret for os. Ved startstedet oplyste de flinke hjælpere, at ruten gav sig selv, idet vi blot skulle huske at have vandet til venstre for os.

De få steder der eventuelt kunne være tvivl om i hvilken retning, vi skulle vandre, var ruten perfekt mærket af.

Starten gik lørdag morgen fra Fur Havn, hvor man også kunne købe frisklavet kaffe og nybagte rundstykker.

Allerede fra morgenstunden var mange mødt op for at vandre og der var en god og hyggelig stemning blandt de forventningsfulde deltagere.

Turen Fur Rundt rundt er på ca. 24 km og på vejen rundt er der opstillet tre boder, der sælger vådt og tørt til de mange trængende vandrere.

Hele dagen var der liv på havnen i de forskellige boder og om eftermiddagen var der folkemusik, som kunne nydes, når turen var vel gennemfør. Aftenen sluttede af med havnefest og vablebal i teltet.

Jeg glæder mig til at få mulighed for at deltage i Fur Rundt igen til næste år, lørdag den 11. juli 2020 og dermed få store naturmæssige oplevelser med mere på den mega smukke ø i Limfjorden.

Tak for endnu en mega god og stor positiv oplevelse på Fur. Tak til Fur Camping samt mange andre for deres altid gode og positive væremåde. Tak for en meget skøn ø-vandring Fur Rundt - godt gået Fur

Med venlig hilsen

Karl Højhus Jeppesen,

Elme Allé 3C,

6933 Kibæk

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland