Gå til hovedindhold
Lokalt

Mens smitten stiger kraftigt i Viborg Kommune: Skive nærmer sig »hvid farve«

25-09-2020 KL. 16:51
Empty

Foto: Ahmad Gharabli/AFP

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

For sjette dag i træk er der ikke registreret nogen nye smittede i Skive Kommune.

I kontrast til det står Viborg Kommune, som det seneste døgn har haft 10 bekræftede coronatilfælde. Det bringer kommunens samlede antal smittede for de seneste syv dage op på 23 personer, hvilket giver en incidens (antal smittede pr. 100.000 indbyggere på syv dage) på 24.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI).

Myndighedernes officielle bekymringsgrænse for kommunernes inicidensniveau ligger på 20.

I Skive Kommune har der været to coronatilfælde de seneste syv dage. Det giver en incidens på fire.

En dag mere uden nye smittede vil bringe Skives incidens ned på nul. Kun en håndfuld kommuner har lige nu en incidens på nul. På SSI’s kort vises de kommuner med hvid farve.

I Holstebro Kommune har der været et enkelt nyt tilfælde i løbet af det seneste døgn. Kommunen har haft tre tilfælde på en uge og har en incidens på fem.

På landsplan er der med 678 registrerede coronatilfælde målt det højeste daglige antal smittede, siden epidemien kom til landet.

asj

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland