Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Merkel vakler og ryster under møde med Ukraines præsident

18-06-2019 KL. 20:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, blev synligt utilpas, da hun tirsdag tog imod Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, under en ceremoni i Berlin.

Hun rystede synligt under en stærk sol, og hun erkendte senere, at hun ikke havde drukket nok vand.

Mens et militærorkester spillede til ære for den besøgende ukrainske præsident, pressede Merkel læberne sammen, mens hun forsøgte at bevare fatningen i 28 graders varme.

Mens nationalmelodierne lød, kan man se, hvordan hun ryster over hele kroppen. Men hun vender sig beslutsomt, da tonerne dør ud, og forsvinder sammen med Zelenskij.

På et fælles pressemøde lidt senere smilede den snart 65-årige Merkel igen bredt og kunne fortælle, at hun havde snakket om fred i Ukraine med sin gæst.

Hun blev spurgt af en journalist, om man skulle være bekymret for hendes helbred. Nej, jeg har det fint, svarede hun.

- Siden da har jeg drukket mindst tre glas vand, som jeg tilsyneladende havde behov for, og nu har jeg det helt godt.

Alt tyder således på, at hun var dehydreret.

/ritzau/AP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland