Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Mette Frederiksen vil forbyde gratis plastikposer

24-08-2019 KL. 21:10
De nye afgifter er en del af regeringens kommende finanslov og vil ifølge regeringen indbringe 200 millioner kroner til statskassen i 2020. (Arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil fordoble afgiften på plastikposer og engangsservice samt forbyde udleveringen af gratis bæreposer i hele Danmark.

Det skriver Politiken.

- Der er nu så meget plastik i havene, at det svarer til, at der hvert minut hele døgnet rundt bliver smidt en hel lastbil med plastik direkte ud i vores hav.

- For mig er plastikforurening blevet symbolet på en verdensbefolkning, som ikke passer ordentligt på sin klode, siger Mette Frederiksen til Politiken.

De nye afgifter er en del af regeringens kommende finanslov og vil ifølge regeringen indbringe 200 millioner kroner til statskassen i 2020.

Ifølge regeringens egne beregninger vil initiativet desuden sænke forbruget af plastikposer og engangsservice med 20 procent. Afgiftsstigningen betyder, at en plastikpose vil blive 50 øre dyrere at købe, vurderer regeringen.

I Dansk Erhverv er de skeptiske over for forslaget.

- Vi synes, det er ærgerligt, hvis der kommer en dobbeltafgift på plastikposer. Det kan føre til, at dagligvarehandel skifter over til at bruge andre materialer, der har en mere miljøskadelig effekt, end plastik har.

- Så det er en uheldig afgift, hvor vi risikerer, at poser får en større negativ miljøeffekt, siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, til Ritzau.

Mette Frederiksen afviser bekymringen.

- Dansk Erhverv har en pointe i, at man aldrig må forenkle noget, så man kun slår ned på plastik. Men det er heller ikke vores hensigt.

- Jeg kan forestille mig, at det også er, fordi det bliver dyrere at købe en plastikpose i supermarkedet, at de har den udlægning, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Både Konservative og SF er umiddelbart positive over for forslaget. Liberal Alliance advarer mod et egentligt forbud.

- Mette Frederiksen skal jo ikke bestemme, om en butik må give en gratis bærepose, siger Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, til Politiken.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland