Sport

Mette Klit: - Vemodigt farvel

Nyheden var forlængst ude. Men først i går blev Viborg HK's nye trænerteam for de nykårede danske mestre officielt præsenteret med Jakob Vestergaard i spidsen og med den nu tidligere Skive-træner Mette Klit som assistent.

Så efter seks år er det nu fortid med Mette Klit i spidsen for Skive fH. Og selv om hun glæder sig til nye udfordringer, er det med en klump i halsen, det nu er blevet farvel til klubben.

- Jeg har haft nogle fantastiske år i Skive - en skøn tid. Jeg har haft tilbud á la det i Viborg tidligere, men har sagt nej, fordi jeg har været glad for at være i Skive, hvor folkene omkring klubben har betydet rigtig meget for mig. Der er en speciel kemi i klubben, som jeg har nydt til fulde, så det er et vemodigt farvel, erkender hun.

- Hvis jeg skulle prøve det, så var det nu, og jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det er at være træner på fuld tid, siger Mette Klit, som endnu ikke har rollefordeling mellem hende selv og Jakob Vestergaard helt på plads.

LÆS MERE I SKIVE FOLKEBLAD TORSDAG

Mette Klit er overbevist om, at Skive fH nok skal komme videre uden hende ved roret.Arkivfoto: Lindy Jørgensen