Gå til hovedindhold
Debat

Miljøministeriet skal genoprettes

13-03-2018 KL. 11:23
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Vi vil have en rigtig miljøminister tilbage på Højbro Plads, og ikke bare nøjes med et appendiks til Fødevareministeriet.

For nøjagtig 12 år siden udtalte daværende miljøminister Connie Hedegaard til pressen: »Landbruget skal reguleres som industri« Hun var fortrøstningsfuld vedr. dette fremtidsscenarie for dansk landbrug. Og Hedegaard nærmest forsikrede, at der var et solidt flertal i det daværende folketing med VKO i regering støttet af Det Radikale Venstre.

Den nye skærpede lovgivning for landbruget - bl.a. for at mindske støj, støv og stank fra de stadig større svinefarme - skulle have været implementeret i begyndelsen af 2007.

Sådan gik det som bekendt ikke.

»Jeg kan ikke ændre loven alene«, udtalte Hedegaard for 12 år siden. Hun ønskede brændende at få dette flertal hevet hjem - men altså forgæves.

Flere miljøministre (og de facto landbrugsministre) senere er forholdene på landet nærmest blevet værre.

Man kan dæmme op for diverse kemiske fabrikker og forurening herfra, men det er tilsyneladende umuligt at gøre det samme indenfor rammerne af dansk landbrugslovgivning. Diverse giftige substanser fyger gennem luften.

Vi vil have en rigtig miljøminister tilbage på Højbro Plads, og ikke bare nøjes med et appendiks til Fødevareministeriet - de facto et landbrugsministerium styret fra Axelborg.

Det skylder vi vores natur.

 

Holger Øster Mortensen,

»Liselyst«,

Præstholm Mark,

8300 Odder

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland